Ældre debatportal om domæneudbuddet

I løbet af september forventes IT- og Telestyrelsen at tage endelig stilling til, hvem der fremover skal administrere .dk-domænet. I sin foreløbige afgørelse har IT- og Telestyrelsen meddelt, at administrationen tildeles Afilias og dotDK, hvis disse kan dokumentere den fornødne opbakning i det danske internetsamfund ved at indsende støtteerklæringer fra minimum fire vigtige organisationer i det danske internetsamfund senest 1. september. Det er således nu op til det danske internetsamfund at afgøre, om man ønsker DIFO eller Afilias og dotDK til at administrere .dk-domænet. Der er ikke kun tale om et valg mellem to forskellige aktører men også mellem to meget forskellige forretningsmodeller. DIFO finder det derfor vigtigt, at føres en åben debat i det danske internetsamfund, hvor alle synspunkter kan komme til orde. DIFO har derfor oprettet nærværende debatforum, hvor vi udtrykker vores holdning til de centrale spørgsmål, som valget er udtryk for.

Debatportalen er opbygget sådan, at man her på denne side får svar på nogle af de gennemgående spørgsmål, debatten drejer sig om. Ved at klikke på Debat får man adgang til alle de netressourcer, DIFO har identificeret. Finder du andre, så send en mail til debat@(if you can see this please update your browser)difo.dk. Netressourcerne er struktureret under overskrifterne

Vi håber at alle andre i det danske internetsamfund vil deltage i debatten og give deres holdning til kende - herunder også Afilias og dotDK. Har du andre forslag til spørgsmål end nedenstående, som du ønsker DIFO og Afilias/dotDKs svar på kan du også sende en e-mail til debat@(if you can see this please update your browser)difo.dk.

 

Er domæneudbuddet afgjort?

DIFO:

Nej. IT- og Telestyrelsen har udpeget dotDK som vinder af første runde af udbuddet. Ifølge loven skal administrator imidlertid have en bred opbakning i det danske internetsamfund. Inden 60 dage fra styrelsens afgørelse, dvs. senest den 1. september, skal dotDK nu vise, at man har en sådan opbakning. Der skal som minimum indsendes støtteerklæringer fra fire vigtige organisationer i det danske internetsamfund. Disse organisationer skal samlet set repræsentere private brugere, professionelle brugere og internetbranchen (leverandører). I sine udtalelser har dotDK fået dette til at fremstå som en formalitet, men det er et grundlæggende krav i loven, og dotDK har endnu ikke oplyst at have indsamlet disse støtteerklæringer som dokumentation for opbakning i det danske internetsamfund. Lykkes det ikke for dotDK at opnå denne opbakning fortsætter DIFO administrationen af .dk-domænet. Udbuddet er derfor ikke afgjort.

Kommentér


Er det danske internetsamfund sikret en non-profit administration af .dk-domænet uafhængig af udenlandske kapitalinteresser, hvis DIFO henholdsvis dotDK vinder udbuddet?

DIFO:

I DIFOs model er svaret ja. Medlemskredsen bag DIFO er alle danske organisationer med væsentlige interesser i det danske internetsamfund. Der er ingen pengestrøm mellem DIFO og DIFOs medlemsorganisationer. Alle indtægter går til administrationen af .dk-domænet og i tilfælde af overskud til prisnedsættelser.

I dotDKs model er svaret nej. dotDKs tilbud er indleveret af det irske selskab Afilias, der er et kommercielt selskab, hvis eneste formål er at tjene penge hjem til sin ejerkreds (der fortrinsvis består af amerikanske og tyske selskaber, heraf et stort antal er registratorer). Hverken dotDK eller Afilias har ønsket at give nærmere oplysninger om forholdet mellem parterne. Nogle oplysninger er dog fremkommet. Afilias betaler alle omkostninger forbundet med udbudsprocessen, herunder de 5,5 mio. kr., som dotDK skal betale, hvis foreningen vinder udbuddet. Afilias er sikret to pladser i dotDKs bestyrelse. Der er indgået en langvarig kontrakt mellem Afilias og dotDK, der forpligter dot DK til at aftage Afilias ydelser. Denne kontrakt er ifølge dotDKs hjemmeside allerede indgået mellem Afilias og dotDK ApS (dotDKs datterselskab). Dette kan undre set i lyset af, at hverken dotDK foreningen eller dotDK A/S tilsyneladende er stiftet endnu (se Martin von Haller Grønkærs blok i linksamlingen). Der er således ingen tvivl om, at Afilias/dotDKs model giver ganske stor indflydelse til et udenlandsk kapitelselskab. Helt præcis hvor stor ved vi ikke, for Afilias og dotDK vil ikke oplyse det danske internetsamfund om det og vil ikke fremlægge den aftale, der er indgået.  

Kommentér


Hvem sikrer bedst åbenhed og demokrati i administrationen af .dk-domænet?

DIFO:

DIFO blev stiftet i 1999 af en række centrale aktører i det danske internetsamfund. Foreningen består i dag af Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, DANSK IT, DI (tidligere Dansk Industri), Finansrådet, Forbrugerrådet, FDIH (Foreningen for Distance- og Internet Handel), Horesta og ITBranchen. Disse organisationer udpeger medlemmerne af DIFOs bestyrelse, som dermed repræsenterer et bredt udsnit af det danske internetsamfund. Den grundlæggende tanke var og er at sikre det danske internetsamfund en direkte indflydelse på udviklingen og administrationen af .dk-domænet. I overensstemmelse hermed har DIFO løbende gennemført åbninger høringer forud for større ændringer af systemet eller DIFOs regelsæt.

 

Det er uklart hvilken governance-struktur, Afilias og dotDK vil bruge. Det er dog kommet frem, at Afilias altid er sikret to pladser i foreningens bestyrelse. Det kan være svært at se, hvordan denne medbestemmelse harmonerer med ønsket om, at rammerne skal fastlægges af det danske internetsamfund. I det hele taget er der endnu ikke kommet oplysninger frem, der sikrer det danske internetsamfund den afgørende demokratiske indflydelse på administrationen og udviklingen af .dk-domænet, hvis dette overtages af Afilias og dotDK. Afilias og dotDK har således fortsat ikke oplyst, hvordan bestyrelsen udpeges og sammensættes, ligesom man har afvist at fremlægge sit tilbud for det danske internetsamfund samtidig med, at man ønsker det danske internetsamfunds opbakning. Dette er hverken udtryk for åbenhed eller demokrati.  

Kommentér


Hvad betyder det for priserne, om DIFO eller dotDK vinder udbuddet?

DIFO:

Vinder DIFO udbuddet, vil de nuværende slutpriser på 45 kr. pr. domænenavn inkl. moms ikke blive forhøjet. Tværtimod har DIFO allerede på sin generalforsamling i maj måned varslet en prissænkning. Fordi DIFO er en ren non-profit organisation, har DIFO løbende kunne sænke priserne, således at .dk-domænenavne er blandt de billigste (hvis ikke det billigste) i verden.

 

Vinder Afilias og dotDK udbuddet, er der varslet en prisreduktion på 11% (svarende til 5 kr. for et domænenavn). Afilias og dotDK glemmer imidlertid at fortælle, at det er en prisreduktion på en grossistpris. dotDK ønsker nemlig ikke et direkte kundeforhold til den enkelte bruger. I Afilias og dotDKs system kan domænenavnsindehaveren kun betale for domænenavnet via sin internetleverandør, som herefter betaler grossisbeløbet videre til dotDK. Internetleverandøren kan derfor frit fastsætte sin pris for at registrere domænenavnene. Da de fleste internetleverandører er kommercielle virksomheder, der jo skal tjene på deres ydelser, vil de selvfølgelig forlange at blive betalt for den ekstraydelse, de nu skal levere. Al erfaring fra udlandet viser, at internetleverandører, der virker under den ”shared registry”-model, som Afilias og dotDK vil indføre i Danmark, ”bundler” deres domæneregistrering med andre ydelser, f.eks. email og webhosting. Derfor bliver det uigennemsigtigt for kunderne, hvad der betales for selve domæneregistreringen. Kunderne kan også komme til at betale for services, som de ikke har brug for. Dette er en almindelig kendt effekt ved ”bundling”. Det nye system vil altså betyde, at internetleverandørerne kommer til at tjene mere. Derfor er det heller ikke så overraskende, at flere af de personer, der står bag den nye forening, er gamle internetleverandører. Internetbrugerne, dvs. kunderne, kommer derimod til at betale mere. Hertil kommer, at Afilias også gerne skal tjene penge. Dels skal man have sin millioninvestering betalt ind, dels skal man tjene penge til sine aktionærer. Dette skulle der dog også være luft til i Afilias´ og dotDKs model. Hele kundekontakten skal som beskrevet ikke længere varetages af dotDK, men af internetleverandørerne. Denne opgave beskæftiger over halvdelen af personalet i DK Hostmaster. I grove tal vil man således flytte mere end halvdelen af arbejdsbyrden over til internetleverandørerne, men man vil kun reducere grossistprisen med 11%.
 

Kommentér


Hvilken model giver den mest overskuelige leverandørkontakt for brugerne?

DIFO:

I dag er det sådan, at DK Hostmaster indgår aftaler med den enkelte indehaver af .dk-domænenavnene. Det giver gennemsigtige priser og en entydig ansvarsfordeling. Har man brug for et nyt .dk-domæne, registrerer ens internetleverandør det hos DK Hostmaster. Herefter kontakter DK Hostmaster domænenavnsindehaveren og orienterer om pris og vilkår. Indehaveren fortæller så, hvor regningen skal sendes hen. Al håndtering omkring domænenavnet er herefter reguleret af DIFOs regelsæt.

 

I dotDKs model får kunden et aftaleforhold til sin internetudbyder. De fleste domænenavnsindehavere har allerede et aftaleforhold med en internetleverandør, der levere web-hotel, e-mail mv. dotDKs model kan derfor virke mere overskuelig, fordi man kan nøjes med at have kontakt med sin internetleverandør. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Med dotDKs model kommer den enkelte internetleverandør og dennes regler til at gælde side om side med dotDKs regler. I DIFOs model skal man kun forholde sig til DIFO regler. Disse er udformet og løbende godkendt af det danske internetsamfund, dels gennem DIFOs bestyrelse, dels gennem åbne høringer. I dotDKs model skal man både forhold sig til dotDKs regler og til reglerne fra sin internetleverandør, der ikke er undergivet den demokratiske kontrol fra det danske internetsamfund, som DIFOs regler er, men som ikke desto mindre i sidste end kan være afgørende for, om man mister sit domænenavn, f.eks. ved manglende betalinger o.lign. Det er yderligere værd at bemærke, at allerede under DIFOs nuværende system kan de internetleverandører, der vil, levere ”one stop shopping” til deres kunder. Det kræver blot, at de får kundens tilladelse til at optræde som fuldmægtig og betaler mv. Der har imidlertid aldrig været noget stort ønske om at bruge denne ordning; muligvis fordi kunderne ganske enkelt ikke ønsker at overdrage ansvaret for domænenavnet til sin serviceleverandør..

Kommentér


Hvem har kontrollen over brugernes domænenavne i DIFOs henholdsvis dotDKs model?

DIFO:

I DIFOs system sikrer DK Hostmaster, at domænenavnsindehaveren har fuld kontrol over sit domænenavn. Enhver ændring godkendes af kunden. Det sker ved, at kunden modtager en e-mail med et link, som kunden skal aktivere, før der kan ske noget med domænenavnet. DK Hostmasters procedurer sikrer også, at en forglemmelse med betaling af gebyr ikke medfører fortabelse af domænenavnet. Kunden får et brev direkte fra DK Hostmaster, hvis gebyret ikke er betalt. Dette sker i omkring 200.000 tilfælde om året. Dermed kan kunden undgå, at domænenavnet utilsigtet slettes eller suspenderes. Varslingsbrevet medfører, at der undgås ca. 120.000 utilsigtede sletninger om året.

 

I dotDKs system får internetleverandøren kontrol over domænenavnet. Dette indebærer f.eks., at det er den enkelte internetleverandør, der beslutter, om registranten skal kontaktes for at høre, om manglende betaling skal medføre, at man mister sit domænenavn. Dette vil nu bero på internetleverandøren, der jo skal overtage kontrollen over domænenavnet. Men det er vigtigt at påpege, at den manglende indbetaling til dotDK også kan være forårsaget af forhold hos internetleverandøren. Han er måske i betalingsstandsning. Uanset årsagen kan virkningen blive, at domænenavnet ophører (dvs. slettes) uden yderligere varsel. Sådan er det f.eks. for .eu-domænet, der bygger på samme forretningsmodel.

Kommentér


Er brugerne sikret dansk kundesupport i DIFOs henholdsvis dotDKs model?

DIFO:

I DIFOs system er brugerne sikret dansk support, idet kundekontakten rettes direkte til DK Hostmasters medarbejdere.

 

I dotDKs system vil der ikke være dansk kundesupport fra dotDK. Det vil være muligt at ringe til et telefonnummer, der stiller videre til en engelsktalende person et eller andet sted ude i verden. Denne person vil kunne fortælle, hvad der er registreret om domænenavnet i Afilias´ systemer. Hvilken kundesupport, der vil være fra brugerens internetleverandør, afgøres udelukkende af den enkelte internetleverandørs forretningsvilkår. 

Kommentér


Hvilke praktiske konsekvenser vil en driftsovergang fra DIFO til dotDK medføre for brugerne?

DIFO:

Overgangen til det system, dotDK vil indføre, bliver lidt af en opgave. Der er godt 600.000 domænenavnsindehavere (kunder) til de godt 900.000 .dk-domænenavne. Skal dotDK bestyre .dk, vil alle disse kunder nu blive bedt om at udpege en internetleverandør, der vil påtage sig også at levere domænenavnet (i tillæg til de rent elektroniske tjenester, e-mail, web-hosting etc.). Det bliver et stort arbejde – ikke kun for dotDK, men også for de enkelte kunder. Vi ved allerede nu, at mange internetleverandører slet ikke ønsker at levere domænenavnet. Kunderne kan derfor blive nødt til at skifte leverandør etc. Alt i alt besværligt og omkostningskrævende.

Kommentér


Hvilken løsning er mest driftsikker?

DIFO:

Det fremgår af det brev, som DIFO har modtaget fra IT- og Telestyrelsen, at afgørelsen har været på vippen. Afgørende for, at styrelsen i sidste ende valgte at pege på Afilias og dotDK som vinder, var, at Afilias og dotDK angiveligt kunne tilbyde endnu mere effektiv, sikker og stabil drift. Hvordan Afilias løsning nærmere har fremstået mere driftssikker end DIFOs, ved vi ikke, for Afilias og dotDK har afvist at fremlægge deres tilbud, men vi ved, at i de 9 år, DIFO har været ansvarlig for .dk, har navnetjenesten aldrig været ned. Ikke et sekund! Selv da en større IT-virksomhed i Ballerup (som også DK Hostmaster var kunde hos) for nylig lagde en række større danske virksomheder ned pga. en brand, kørte DK Hostmasters navneservice videre uden problemer.

Kommentér

 


Er det korrekt, at en brand hos DIFOs hostingleverandør indebar, at .dk-domænet var nede?

DIFO:

Nej. Selvom den pågældende brand indebar, at en række store virksomheders systemer gik ned, kørte DIFOs navneserver videre. Derfor var der ingen brugere af .dk-domænenavne, der oplevede så meget som et sekunds nedetid på deres hjemmesider og e-mailadresser. Det er rigtigt, at nogle interne administrative rutiner hos DK Hostmaster blev berørt af branden. Det betød, at man natten igennem ikke kunne overdrage et domænenavn eller oprette nye domænenavne. Men det havde ingen betydning for allerede registrerede domænenavne, fordi navneserveren som sagt kørte upåvirket videre. Det et derfor urigtigt, når dotDK/Afilias ved flere lejligheder har givet udtryk for det modsatte, senest i den præsentation, der er lagt op på dotDKs hjemmeside.

Kommentér


Er dotDKs sammensætning af bestyrelse mere demokratisk end DIFOs?

DIFO:

DIFOs bestyrelse vælges af DIFOs medlemmer. Som medlem kan ifølge DIFOs vedtægter optages ”enhver kontingentbaseret forening, brancheorganisation eller anden institution, som repræsenterer en væsentlig andel af leverandører, professionelle eller private brugere, og som har interesse i aktivt at medvirke til opfyldelse af foreningens formål”. Denne model sikrer en bred og åben repræsentation fra det danske internetsamfund i DIFOs bestyrelse.

 

At DIFO har valgt at optage organisationer og ikke enkeltpersoner er først og fremmest praktisk begrundet. Der er over 600.000 kunder til .dk-domænenavnene, og endnu flere brugere. Det vil være umuligt at give alle de personer og virksomheder adgang til at stemme direkte til DIFOs bestyrelse. Derfor giver det langt mere retfærdige og effektive muligheder for at sikre et demokratisk mandat med det ”indirekte valg” vedtægterne forudsætter. Ligesom ved valg til Folketinget, hvor folketingsmedlemmerne ikke bliver valgt som enkeltpersoner men som tilhørende de politiske partier.

 

Om dotDK kan sikre en højere grad af demokrati må man have sine tvivl om. dotDK har hidtil afvist at informere om, hvordan foreningens bestyrelse skal sammensættes. I den præsentation dotDK har lagt på sin hjemmeside medio august, kan man dog nu læse, at bestyrelsen skal sammensættes af 13 medlemmer. dotDK har imidlertid fortsat ikke nærmere oplyst, hvem der kan bringe kandidater i forslag, og hvem der vælger bestyrelsesmedlemmerne. Der er således fortsat en lang række åbne spørgsmål, som det danske internetsamfund mangler svar på.

 

Allerede med de oplysninger, der er givet, må det undre, at stifterne af dotDK, dvs. fire navngivne personer og Afilias, er sikret tre pladser i bestyrelsen. Disse tre poster skal der således ikke stemmes om, og ingen ved, om der er tre af de fire danske stiftere eller tre repræsentanter fra Afilias, der får plads i bestyrelsen. Dette afgøres nemlig udelukkende af de danskere stiftere og Afilias. Endelig skal dotDK ApS også udpege et bestyrelsesmedlem, som altså heller ikke er på valg.. Det vil sige, at næsten en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne aldrig vil være på valg. Dette er i hvert fald ikke udtryk for demokrati.

Kommentér