|
|
|
|
Administrationen af .dk
DIFO har det politiske ansvar for administrationen af .dk.
Den praktiske udførelse af administrationen varetager DIFO gennem datterselskabet, DK Hostmaster. DIFO ejer alle aktierne i DK Hostmaster og har på den måde fuld kontrol med, at foreningens ideelle formål også praktiseres i virkeligheden: - Ingen tjener penge på administrationen af .dk domænenavne, fordi udgifterne modsvarer, hvad den enkelte forbruger betaler for at have brugsretten til et .dk domænenavn.
- DK Hostmaster leverer varen så billigt som muligt uden at gå på kompromis med datasikkerhed og daglig driftsstabilitet.
For forbrugerne betyder konstruktionen DIFO-DK Hostmaster, at det p.t. koster 45 kr. om året at have brugsretten til et .dk domænenavn.
For det danske samfund betyder konstruktionen, at der er lige, fair og billig adgang til den danske del af internettet.
Du kan nærlæse, hvilke aftaler DIFO har med datterselskabet DK Hostmaster i undermenuen "Driftsoverenskomster" |
|
|
|
|