Nej. Selvom den pågældende brand indebar, at en række store virksomheders systemer gik ned, kørte DIFOs navneserver videre. Derfor var der ingen brugere af .dk-domænenavne, der oplevede så meget som et sekunds nedetid på deres hjemmesider og e-mailadresser. Det er rigtigt, at nogle interne administrative rutiner hos DK Hostmaster blev berørt af branden. Det betød, at man natten igennem ikke kunne overdrage et domænenavn eller oprette nye domænenavne. Men det havde ingen betydning for allerede registrerede domænenavne, fordi navneserveren som sagt kørte upåvirket videre. Det et derfor urigtigt, når dotDK/Afilias ved flere lejligheder har givet udtryk for det modsatte, senest i den præsentation, der er lagt op på dotDKs hjemmeside.