I dag er det sådan, at DK Hostmaster indgår aftaler med den enkelte indehaver af .dk-domænenavnene. Det giver gennemsigtige priser og en entydig ansvarsfordeling. Har man brug for et nyt .dk-domæne, registrerer ens internetleverandør det hos DK Hostmaster. Herefter kontakter DK Hostmaster domænenavnsindehaveren og orienterer om pris og vilkår. Indehaveren fortæller så, hvor regningen skal sendes hen. Al håndtering omkring domænenavnet er herefter reguleret af DIFOs regelsæt.
I dotDKs model får kunden et aftaleforhold til sin internetudbyder. De fleste domænenavnsindehavere har allerede et aftaleforhold med en internetleverandør, der levere web-hotel, e-mail mv. dotDKs model kan derfor virke mere overskuelig, fordi man kan nøjes med at have kontakt med sin internetleverandør. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Med dotDKs model kommer den enkelte internetleverandør og dennes regler til at gælde side om side med dotDKs regler. I DIFOs model skal man kun forholde sig til DIFO regler. Disse er udformet og løbende godkendt af det danske internetsamfund, dels gennem DIFOs bestyrelse, dels gennem åbne høringer. I dotDKs model skal man både forhold sig til dotDKs regler og til reglerne fra sin internetleverandør, der ikke er undergivet den demokratiske kontrol fra det danske internetsamfund, som DIFOs regler er, men som ikke desto mindre i sidste end kan være afgørende for, om man mister sit domænenavn, f.eks. ved manglende betalinger o.lign. Det er yderligere værd at bemærke, at allerede under DIFOs nuværende system kan de internetleverandører, der vil, levere ”one stop shopping” til deres kunder. Det kræver blot, at de får kundens tilladelse til at optræde som fuldmægtig og betaler mv. Der har imidlertid aldrig været noget stort ønske om at bruge denne ordning; muligvis fordi kunderne ganske enkelt ikke ønsker at overdrage ansvaret for domænenavnet til sin serviceleverandør..
