Gratis kurser om domænenavnsjura hos DK Hostmaster

I slutningen af maj afholder DK Hostmaster og DIFO en række kurser om domænenavnsjura.

Her kan du se dine muligheder for at blive klogere på domænenavnsområdet.

25. maj: Tvister om .dk domænenavne 

Dette kursus giver dig et overblik over den jura, som regulerer tvister (uenigheder) om registrering og anvendelse af .dk-domænenavne, og hvordan Klagenævnet for Domænenavne tager stilling til tvisterne. Læs mere her.

26. maj: Juridisk indsigt for praktikere på domæneområdet 

Dette kursus er for dig, der kan bruge juridisk indsigt om domænenavne i dit daglige arbejde med internettet og domænenavne. Læs mere her.

27. maj: Internetbrugerens vej til en hjemmeside og spærring heraf

Hvordan opnår man både effektiv online retshåndhævelse og retssikkerhed på internettet? Det spørgsmål bliver i stigende grad relevant i takt med, at behovet for regulering og løsning af tvister om adfærd på nettet presser sig på. Læs mere her.

28. maj: Pas på domænenavnet - din webbutik er på spil

Vi introducerer dig, der ikke har tekniske forudsætninger, til hvad internettet er for en størrelse, hvad det er for nogle tekniske udbydere, som du er afhængig af, og hvordan du sikrer dine rettigheder til et domænenavn på bedst muligt vis. Læs mere her.


Praktisk information

Kurserne i domænenavnsjura afholdes virtuelt, og deltagerne vil inden mødestart modtage instruktioner til, hvordan kurset tilgås.

Vi ser frem til at byde alle kursister velkommen.


Tilmelding bedes sendes til tilmelding@dk-hostmaster.dk

Copyright 2016 All Rights Reserved.