20 års jubilæum: Hele Danmarks .dk

Den 1. juli 2019 har DIFO/DK Hostmaster administreret den danske del af internettet i 20 år.

I anledning af jubilæet hylder DIFO/DK Hostmaster internettet og præsenterer en digital historiefortælling om internettets udvikling de sidste 20 år – Heledanmarks.dk

De sidste 20 år har internettet ændret vores samfund og kommunikationsformer drastisk, og mange store ting er sket på danske internetadresser. Hvem husker ikke, da rudekuverterne blev afløst af e-boks, da girokortet blev afløst af netbank og morgenavisen af nyhedsfeed’et?

Se heledanmarks.dk her

20 år med .dk og DIFO/DK Hostmaster

Fortællingen indeholder ligeledes milepæle i DIFO/DK Hostmasters historie, og du kan fx blive klog på, hvordan internettet fungerer, hvorfor Danmark har en domænelov, og hvad DIFO/DK Hostmaster gør for, at .dk-zonen er et godt sted at være. 

DIFO/DK Hostmaster har administreret alle domænenavne med endelsen .dk siden 1999, og det er vores mål både at levere stabil og sikker drift og samtidig arbejde for det højeste niveau af tryghed for alle brugere af .dk-domænenavne.

DIFO i 6 år mere

I anledning af jubilæet er vi også glade for at kunne meddele, at DIFO har fået forlænget tilladelsen til at drive .dk-domænet. På baggrund af en offentlig høring, besluttede Erhvervsministeriet i april 2019, at DIFO har tilladelsen til at administrere alle .dk-domænenavne for endnu en 6-årig periode. 

Vi er i DIFO meget taknemmelige for den store opbakning til vores måde at drive .dk-domænet på og ser frem til at levere en sikker og tryg .dk-zone de næste 6 år.

 

Copyright 2016 All Rights Reserved.