DK Hostmaster tager nye skridt for mere sikkerhed på internettet

Dansk Internet Forum (DIFO) og driftsselskabet DK Hostmaster tager nye initiativer for at skabe mere sikkerhed på internettet.

Det sker på baggrund af resultatet fra en afholdt høring, vedrørende DIFO’s fortsatte rolle i bekæmpelsen af internetkriminalitet og en ny Højesteretskendelse om ansvar for indhold for internettets tekniske mellemmænd. DIFO og DK Hostmasters bestyrelse har derfor besluttet, proaktivt at indhente information om spredning af phishing, malware mv. og dele denne viden med forhandlere og registranter af .dk-domænenavne.

DK Hostmaster vil også indsætte en ny bestemmelse i vilkår for brugsret til et .dk-domænenavn til øget kriminalitetsbekæmpelse. Den skal understøtte, at DK Hostmaster udbreder kendskabet til Højesterets afgørelse om håndtering af ulovligt indhold på internettet, herunder om DK Hostmasters eget ansvar.

Læs mere om DIFO og DK Hostmasters opfølgning på høring og Højesteretskendelsen her.

Læs mere om resultatet af høringen om DIFO’s rolle i bekæmpelsen af online kriminalitet her.

Læs mere om Højesteretskendelsen her.

Copyright 2016 All Rights Reserved.