Større sikkerhed med NemID-identifikation

Næste gang du logger på selvbetjeningen, bliver du, hvis du er bosat i Danmark, bedt om at gennemføre identitetskontrol med NemID. I dag indfører DK Hostmaster nemlig obligatorisk identifikation med NemID. Identifikationen skal sikre, at vi har helt styr på hvem vores brugere er, så vi kan forebygge internetkriminalitet i .dk-zonen.

I DK Hostmaster er vi meget opmærksomme på den øgede kriminalitet på nettet og ved at indføre NemID, kan vi være sikre på, at vi kender vores kunders identitet, og dermed hvem der har registreret de forskellige domænenavne. Får politiet kendskab til en fupbutik på nettet, øges sandsynligheden for, at finde frem til personen bag.

Er du eksisterende bruger og har allerede valideret dig, skal du stadig gennemgå identifikationsprocessen. Når du har gennemgået identifikationsprocessen, kan du selv vælge, om du vil logge ind med dit eksisterende bruger-id eller NemID, næste gang du skal på selvbetjeningen. 

Senere på året lancerer vi en skærpet identitetskontrol for brugere udenfor Danmark.

Copyright 2016 All Rights Reserved.